Hvem er Carsten Kudsk?

Hvis du ønsker, at stemme på en arbejder med bred erhvervserfaring og stor politisk erfaring, kan det være mig, du skal overveje at stemme på.

inspiration

Jeg er 46 år, faguddannet industrislagter samt levnedsmiddeltekniker. Jeg har arbejdet som vikar i byggebranchen som altmuligmand på forskellige industrivirksomheder. Den sidste industriarbejdsplads, jeg arbejdede på var Ib Andreasen Industri i Langeskov.

Jeg blev valgt ind i Nyborg Byråd i 2009 og er i dag formand for ældreområdet i Nyborg Kommune. Jeg er desuden selvstændig indenfor salg og import af nye produkter, der er smartere og nemmere at benytte, end de produkter vi har i dag.

data-analytics1Jeg mener det er helt afgørende, for at få Danmark ud af krisen, at få skabt flere arbejdspladser. Vi har brug for, at der bliver udviklet produkter og løsninger, der er smartere end dem vi har i dag. Samtidig er det vigtigt, at vi er et skridt foran vores udenlandske konkurrenter i udviklingen af nye produkter.

Det er en af grundene til, at jeg sad i bestyrelsen af Dansk Opfinderforening. Hvis vi skal ud af krisen og skabe flere arbejdspladser, har vi behov for, at give mere direkte støtte og hjælp, til vores opfindere og ikke kun akademiske iværksættere. Vi har brug for mennesker, der tænker anderledes og folk, der tænker mere i løsninger end i systemer.

Jeg har igennem de sidste par år, set mange ideer og nye produkter, der kan skabe danske arbejdspladser.

Desværre bliver de liggende i skufferne, på grund af erhvervsstøtteordninger, der tænker mere i systemer end i løsninger. Nogle af de største virksomheder vi har i dag, er skabt af opfindere og ikke akademiske iværksættere. Tænk bare på Lego, Danfoss, Grundfos og Ib Andreasen Industri.

officePrivat bor jeg i et lille hus i Landsbyen Svindinge sammen med min søn. Når jeg har en ledig stund i min fritid, kører jeg på en BMW motorcykel. Jeg nyder, at besøge venner og familie på denne måde. Her kan jeg koble fra og nyde naturen, med dufte, lyde og godt humør.

-->